Allehelgen, en mindedag i kirken – den 7. november kl. 17.00

Ved allehelgensgudstjenesten søndag den 7. november mindes vi vore døde i det år, der er gået, med musik, salmer, bøn og læsninger. Vi vil læse navnene op på alle, der er døde eller begravet/bisat i Seest det sidste år og tænde et lys for hver enkel.

Før og efter gudstjenesten er der mulighed for at hente et gravlys, der er stillet frem uden for kirken, så man kan tænde lys på gravstederne.

Skulle man ikke have tilknytning til et gravsted på Seest Kirkegård, må man gerne tage et lys og tænde det ved Fællesgraven i lunden og dermed mindes den, vi har mistet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *